Referat af Drift og vedligehold-møde 11. sep. 2018

Dagsorden, udlevert på mødet

1. Præsentationsrunde (det er et stykke tid siden sidst)
2. Mette Hald Dige, Køge Kyst, og Tobias Theil Konishi, SLA præsenterer beplantningsplanerne
3. Opsamling på punkter fra sidste referat
4. Træer på Strandengen
5. Grusstier på Strandengen
6. Opsamling på dialogmødet den 6. juni
7. Drøftelse af mail fra Inger-Lise Heinze og Christin Rodenberg fra den 25/6 vedr. Søndre Havn Beplantningsplaner (vedhæftet)
8. Kommende overtagelse af arealer til drift
9. Fastlæggelse af næste møde samt dagsorden til dette
10. Eventuelt

 

REFERAT

Punkt 1, 2 og 3
Efter en præsentationsrunde indledte Tobias fra SLA med at oplyse, at SLA vil lytte til beboernes tanker, ideer og bekymringer og vende disse bekymringer med Køge Kyst.
De har medbragt nogle plot af planerne, som fremlægges. De er udarbejdet til brug for gartnerne, og kan derfor være svære at læse for ikke fagfolk.

SLA er en tegnestue, startet af Stig L. Andersson. De elsker natur og træer, og prøver at indrette friarealer, som gør det bedste for alle. Søndre Havn er tænkt som et meget grønt sted, med mange træer.

Nedenfor kommer en række udsagn omkring beplantningsplanen fra de tilstedeværende
Christin: oplyste at hun aldrig har været præsenteret en plan der viser de store træer. Vidste dog godt at der skulle være grønne bælter mellem husene, men ikke på strandengen.
10–12 meter høj sortbirk, der tager lyset fra himlen og lyset på altanen. Hun mener man bliver en taber, når man køber en lejlighed, idet man taber sin udsigt, sit lys og så videre. Hun ville aldrig have købt lejligheden, hvis hun havde vidst dette. I Grønningen kommer træerne til at skygge på terrasserne og altanerne. Træerne vil banke på ruderne når det blæser.
Spørgsmålet om hvordan de må beskæres, hvor langt må de hænge ind over altanen osv. Må besvares.
Lige ud for altanen plantes en Lærk, og kan ikke forstå hvorfor man gør det.
De 3 store fyrretræer, der spærrer for udsigten til Strandengen. Og tager lyset.
Når der er brugt så meget energi på at føre Strandengen op mellem husene, hvorfor har man så ikke anvendt strandengens græsser i stedet for træer?
Hvorfor valgt så store skovtræer så tæt på bygningerne? Hvorfor ikke bare græsser og buske?
Men der er mange fine ting i planen, løgplanter, tæt plantning af stauder osv. er fint.
Carsten: Planen er flot, men dialogen med beboerne er blevet glemt. Det er afgørende at dialogen tages før plantning.
Pia: fra Strandengen, siger at hun ikke forstår plantevalget, der ikke harmonerer med beplantningen på en strandeng.
Det opleves som en konstrueret plan, der ikke er i harmoni med omgivelserne. Mener også at alle træer og buske på Strandengen skal fældes.
Beboer der mener at de 4 træer på hjørnet spærrer udsigten ud til strandengen. Ville gerne prøve at bo ved vandet.
Flere træer der er plantet er gået ud, og efterlyser en dialog om hvad der skal efterplantes.
Signe: efterlyser en konstruktion, hvor beboerne kan få indflydelse på plantevalget, samt på den efterfølgende pleje.
Hvis man havde ønsket at flytte ud i en skov, så havde man nok gjort det i stedet.
Christin kan godt se, at når man ser ind på byggeriet ude fra, så er beplantningen faktisk god, og slører synet af de store bygninger.

Efter at beboerne havde sagt deres, kom Tobias ind:
Han oplyser, at han ikke vil konkludere noget på mødet, men vil tage dialogen med Køge Kyst.
Tobias vil gerne gøre klart, at der ikke plantes “skov”, men der vælges dog planter fra skovmiljøer- fordi de kan tåle skyggen fra husene. Nogen af dem bliver højere.

KKyst oplyser at illustrationen der er vist på skærmen er fra det salgsprospekt, der er lavet.
Hver gang noget bliver besluttet, bliver det lagt ud på KK og kommunens hjemmesider. Alle områder er udførligt beskrevet i prospekter. Det er developerne og mæglerne der står for selve salget, og det er meget beklageligt, hvis beplantningens principper ikke er blevet formidlet til køberne.

Søndre Havn skal være en bæredygtig by
Træer gør bl.a. meget. for det lokale klima. Hensigten er at udvikle en behagelig by for dem der skal bo i den. Der er også mange beboere, der dagligt siger til KKyst, at de er glade for træerne! Så KK skal finde den gyldne mellemvej.
KK har også holdt informationsmøder fra dag 1, hvor det blev præsenteret, at det skal være en grøn bydel, herunder med træer. KK vil på ny gå planerne igennem for at sikre at træer ikke plantes lige foran vinduerne. KKyst understreger, at ude på Engkanten kan man ikke tage individuelle hensyn, da det er Køge Kommunes fælles grønne friarealer.
Tobias oplyser, at det er politisk vedtagne planer, der udføres nu. Derfor kan det være svært at ændre dem.
Planen var oprindelig, at alt skulle være plantet, før folk flyttede ind.
En beboer meddeler at hun bedre kan acceptere lidt vind end skygge.
Det provokerer, at beboerne ikke bliver inddraget, for det er det Køge Kyst siger, at man vil.
SLA vil være med fra starten og skabe biodiversitet, og et godt mikroklima, ikke bare være det grønne drys.
Beboerne vil gerne have træer, men ikke så tæt på, at de generer!

Tobias præsenterede sine slides.
Kystsikring
Man overvejer at løse det i den sydlige ende vha. udlægning af watertubes i situationen, da byggerierne er så fint tilpasset Engkanten. Alle lejligheders stuegulvkote ligger over kote 2,80, som er grænsen for max. højvande. Videre mod nord vil kanten mod strandengen blive i kote 2,80.
Planterne udvælges i planteskolen af KK.
De gamles by i København er en reference i forhold til udformningen af beplantningen. Stauder, stier, træer i samme højde.

Drift
Håndteringen af regnvandet er indtænkt i projektet idet alt regnvand skal håndteres på terræn. Driften er tænkt naturbaseret, hvor man lader naturen gøre så meget af arbejdet som muligt. Naturindholdet betyder bla. at man har træer i forskellige størrelser. Når træer dør, så skal de bare blive liggende og blive til en biotop. Typiske beplantningstyper: staudeeng, plæne, osv.

Driftsopgaver
Større døde træer skal blive liggende, selvforyngelse, renhold (affald), nåle og blade får lov at formulde, befæstelser skal løbende udbedres (grus), renhold af stier, sygdomsbekæmpelse på træer (sikkerhed), fjernelse af invasive arter. Beskæring så det sikres at man kan passere, grene der berører facaderne fjernes. Snerydning og glatførebekæmpelse. Årshjul med opgavefordeling vises.
Der udarbejdes en driftsmanual med etableringspleje og minimumspleje. Opfølgning med vidensoverføring til Køge Kyst (subsidiært Bydelsforeningen). Krudtplan (der omhandler hvilke ukrudt skal fjernes). Vedligeholdelsesnotater. Dette er dog ikke pt. en del af SLA’s opgave i forhold til KK.
KK har hidtil købt de første 3 års drift af entreprenøren, så beplantningen er i god drift når den overdrages til Bydelsforeningen.
Christin havde forestillet sig at beboerne selv kunne deltage i driftsarbejdet. SLA Tobias kunne godt se det for sig.
Carsten oplyser, at der på selve strandengen er skabt traktose på de nærmeste 20 meter tæt ved strandkanten. Dette betyder at der vokser kun ukrudt på dette areal.
Planteplanerne blev lagt ud på bordet. Farvekoder. Bunddækket er farvede felter.
Tobias understregede, at når man googler plantearter, så er de oplysninger man får ikke korrekte, da det er træets størrelse i deres optimale miljøer, der typisk bliver angivet.
SLA ser ikke træerne som noget der tager udsigten, men som noget der danner forgrund til udsigten med deres stamme.
Der var henover planteplanerne en stor diskussion om hvorvidt tæerne overhovedet skal plantes. SLA oplyser at der plantes træer på hjørnerne for at undgå turbulens. Det viser al erfaring er nødvendigt for at få udearealer, som man kan opholde sig i.
SLA oplyser at der er valgt træer, der får forskellig højde, og forskellig karakter. En beboer nævnte, at Kommunen og KK som professionelle parter har en særlig forpligtelse til at oplyse. Når det er kommet bag på så mange mennesker, så er det jo fordi kommunikationen har været for dårligt.
Carsten foreslår, at der holdes et møde med hver karre om beplantningsplanen det konkrete sted (gerne på stedet).
Christin ville gerne have at det fremgik hvor stort træet må blive, og hvornår der må gribes ind over for et ”for højt” træ. KKyst oplyser at driften selvfølgelig skal overdrages til Bydelsforeningen. SLA foreslår at hvis et træ bliver for stort, skal der plantes et træ ved siden af der kan tage over, og det andet fældes.
KKyst lover at der holdes et dialogmøde med beboerne i hver karré sammen med SLA. Møderne aftales via bestyrelserne i de enkelte karreer. Herunder at man går op i lejlighederne for at opleve hvordan beplantningen virker. Det er KK’s bestyrelse der giver mandat til at handle på beboernes bekymringer oplyser KKyst. Beboer nævner, at dårlige sager kan gøre fremtidigt salg vanskeligt. Carsten oplyser at Anker Bøje gerne vil i dialog med Bydelsforeningen.
En beboer peger på, at der skal være træer i området, da de giver en dybere rumfornemmelse.
KKyst peger på at selvorganiseret kapning af f.eks. tjørn (som det er gjort et sted på Søndre Havn) er meget uheldig, da det giver en vækstform som ikke er meningen. (lille og tæt).

 


Punkt 4
Træerne på Strandengen ejes nu af Køge Kommune. Så hvis beboerne gerne vil have fjernet træerne, skal de henvende sig direkte til kommunen.
KKyst oplyser, at der faktisk er gjort meget for at bevare træerne på strandengen i forbindelse med udførelsen af byggerierne.
 


Punkt 5
KKyst oplyste, at KK arbejder på en ansøgning til Kystdirektoratet om at etablere nogle klippede græsstier i strandengen for at styre færdslen.
KK har fået at vide, at der ikke gives tilladelse til at lave egentlige konstruktioner, undtagen nogle mindre broer over fugtige områder. KK vil ikke indstille at anlægge spanger (lave broer på stolper). KKyst kommer på næste møde og præsenterer planen for slåning af nye stier på strandengen.
Det blev nævnt af Karsten Vibild, at voldene der tidligere lå omkring campingpladsen burde fjernes, for at føre området tilbage til det oprindelige udtryk. KKyst oplyser, at voldene styrer vandgennemstrømningen som en del af naturgenopretningsprojektet. Det burde være sådan, at de to enge flyder sammen, og hvis det skulle have karakter af strandeng burde disse volde fjernes. Der blev spurgt til, om der ligger en beslutning om at voldene skal bevares. KKyst oplyser, at der ligger et meget gennemarbejdet projekt for naturgenopretningen; dette sendes til Karsten Vibild.



Punkt 6
Dialogmødet den 6. juni i Bydelsforeningens regi blev til et “Informationsmøde med mulighed for at stille spørgsmål”. Der er et ønske om at møderne blev mindre biografopstilling og mere små workshops.
 


Punkt 7
Der har været en god dialog på mødet i dag. Tilbagemeldingen fra folk har generelt været overraskelse over de mange træer i beplantningsplanerne. Det blev nævnt at formuleringen i Christins og Inge-Lises mail om at ejerforeningerne ikke aktivt skal samarbejde om placering af høje træer er en smule skarp. Christin peger på at det er en sag mellem enkeltpersoner og Køge Kyst.
 


Punkt 9
Der er lagt asfalt på den private fællesvej (som skal overtages af Bydelsforeningen) Ved Engen, men beplantningen mangler, og etableres til efteråret.
Det befæstede areal er uden brønde, og vandet skyller mulden ned i blomsterbedene og ned i regnvandsristen. Der blev spurgt om der kommer OB (overfladebelægning med knust granit) på toppen af asfaltbelægningen. KKyst undersøger.
Det var observeret, at den yderste række planter langs nordsiden af Strandengen er blevet ødelagt i forbindelse med asfaltarbejdet.

Affaldsmolokkerne er beskidte, og skal rengøres. Bydelsforeningen skal sørge for dette. KKyst sørger for en vedligeholdelsesvejledning tilflyder Bydelsforeningen.

Der holder mange biler parkeret på grusvejen langs med engen, da der mangler p-pladser. Carsten peger på gråzonen mellem Bydelsforeningen og KK i forhold til fejning på veje når der er flere der færdes på vejene (Strandpromenaden). Betonautoværn omkring molokker kunne også fjernes.
Spørgsmål om der bliver opsat skraldespande på de offentlige områder og veje?
Der er ikke planlagt nogen på Engkanten, men det er der behov for, da der er mange hundeluftere, der medbringer (fyldte) hundeposer. KKyst undersøger mulighederne med Køge Kommune.

Spørgsmål om planlagte trapper ned til Strandengen: de etableres etapevis ligesom belysningen (pullertbelysning).
Det blev efterspurgt flere kopier af de store beplantningsplaner- og det aftaltes, at der leveres et sæt á tre pr. boligforening. (dvs. 2 sæt mere).
Det første stykke af Engkanten er planlagt som vendeplads for Strandpromenaden. Alternativt kunne vendepladsen flyttes til den modsatte side, da Engkanten er for bløde trafikanter/børn. Minibyens adgangsvej burde udnyttes til dette formål, da der er god plads her.
Den gamle bunker kunne fjernes og bruges som vendeplads. KKyst undersøger sagen.

 

Punkt 10 – Næste møde
Blev aftalt til tirsdag den 6. november kl. 16, på Havnen 39.
KKyst deltager med en gennemgang af stiforslag over Strandengen. Desuden følges op på afholdte møder med karreforeningerne omkring beplantningen omkring de enkelte karreer.

 


DELTAGERE:
Christin Rodenberg, Havblik – Carsten Munk Mejer, Strandengen – Elly L. Kristensen, Havblik – Sonja Jacobsen, Havblik – Signe Bøegh, Havblik – Elisabeth Balling, Havblik – Jens Balling, Havblik – Inger-Lise Heintze, Havblik – Per Parkhøj, Strandparken – Birgitte Parkhøj, Strandparken – Kim Mikkelsen, Strandparken – Pia Frydkjær – Karsten Vibild, Strandengen – Benthe Pedersen, Strandparken – Lene Madsen, Bydelsforeningen.
Gæster: Mette Hald Dige, Køge Kyst P/S – Thomas, SLA Landskabsarkitekter – Tobias, SLA Landskabsarkitekter.
Afbud: Ryan Hansen, Guldkaramellen – Mathias Grene, Havblik – Tonni Solskov.

Referat af Drift og vedligehold-møde 22. maj 2018

Indledning

Som indledning til mødet fortalte Anette Gravgaard Christensen om det 3-årige forskningsprojekt, som hun er i gang med på Københavns Universitet. Det overordnede emne er bynatur, og hun vil undersøge hvordan kommuner og frivillige (organisationer m.fl.) samarbejder om at få bynatur etableret. En af hendes cases er Bydelsforeningen Søndre Havns samarbejde med Køge Kyst/Køge Kommune. Formålet er er blive klogere på disse samarbejder, for at få nogle værktøjer til at gøre dem bedre. Anette Gravgaard Christiansen vil derfor bede nogen af gruppemedlemmerne om et interview, og har også interviewet medarbejdere fra Køge Kyst og bestyrelsen for Bydelsforeningen.
Dernæst fortalte Mette Hald Dige fra Køge Kyst P/S om baggrunden for beplantningsprojektet for Søndre Havn, der er projekteret af SLA Landskabsarkitekter, der er et velanset firma.


 

Beplantningsprojektet for Søndre havn
Projektet er kommet til verden på baggrund af en konkurrence mellem 5 internationale hold i 2009. Konkurrencen blev afholdt på baggrund af visionen for Køge Kyst, der blandt andet taler om et bæredygtigt by-område i bred forstand. Blandt andet er Køge Kysts udviklingsplan, som styrer udviklingen et resultat af konkurrencen.

SLA foreslog hovedstrukturen med de grønne Almindinger, der løber som parkbånd mellem karrebebyggelserne i Søndre havn. Almindingerne skal bidrage til de attraktive byrum i området. Hovedstrukturen er politisk vedtaget af byrådet samt Køge Kysts bestyrelse.
Det er Køge Kyst som anlægger Almindingerne i forbindelse med byggemodningen af området. De anlægges først når byggerierne på alle sider er afsluttet, idet erfaringen fra den første Alminding viser, at byggerierne ødelægger anlæggene, hvis de etableres før de er færdige med at bygge.
En Alminding er karakteriseret ved at være naturpræget i sin vegetation og i den fremtidige drift. Derud over indeholder Almindingerne også klimasikring, idet de i en central grøft leder regnvand fra karreerne til hhv. Strandengen og havnebassinet mod nord. Langs grøften løber en sti, og desuden er der planlagt forskellige aktivitets- og opholdsområder, som senere skal detaljeres af arbejdsgruppen.
Engkanten er en offentlig promenade samtidig med at den er en del af klimasikringen med en fremtidig højde på 2,8 meter over havet. På Strandpromenaden er der etableret regnbede- også som en del af klimasikringen.
Beplantningen på Søndre Havn er designet til at kunne tåle tørke, regn, salt og kraftig vind. Inspirationen til plantevalget er hentet fra østvendte kystnære skovbryn. Der arbejdes med 4 typer af træer: stedsegrønne (primært skovfyr), vådbundstolerante, Frugttræer (blomster og frugt) samt træer med flot efterårsløv. Formålet er at der hele året skal være noget flot at kigge på. Udover træer plantes der flerstammede buske og mindre træer og en bund af græsser, urter og stauder, som plantes med 12 planter /m2 for at det fremtræder tæt og flot fra starten. Træerne er udvalgt af Køge Kyst og landskabsarkitekten på planteskoler i Tyskland, for at sikre at planterne er flotte og store, så de fylder noget i bybilledet fra starten af. Mette Hald, Dige nævnte, at der bliver brugt mange ressourcer på at indkøbe godt plantemateriale med henblik på at skabe et grønt og attraktivt udemiljø. Her blev erfaringerne fra Ørestad nævnt, idet det her er forsømt at
plante tilstrækkeligt med højere træer, hvilket betyder seriøse udfordringer med turbulens og kraftige kastevinde.
Det blev ligeledes oplyst, at skovfyr med tiden vil blive tyndere i kronen end den er som ung. Der vil blive større afstand mellem de enkelte, vandrette grene, så man kan se igennem og under kronen.
Mette Hald Dige viste en præsentation udarbejdet af SLA, der indeholder videnskabelige undersøgelser af værdien af beplantning i et byområde (vedhæftet referatet).
Træplantningernes formål er udover at skabe karakter og livskvalitet også at danne et mellemlag imellem de høje bygninger og den menneskelige skala. På grund af bygningernes højde skal der også noget højde på træerne, både på plantningstidspunktet, og fremadrettet. Køge Kyst lægger stor vægt på at holde fast i beplantningskonceptet, og i den forbindelse er Mette Hald Dige overrasket over, at nogen af køberne oplyser, at de ikke er blevet oplyst om dette i forbindelse med købet.
Gruppemedlemmerne nævnte deres bekymring for træer, der er placeret for tæt på altaner eller vinduer.
Her fortalte Mette Hald Dige, at SLA har fundet det vigtigt at skabe en forgrund i udsigten til Køge Bugt, ved at enkelte træer rejser sig foran bygningerne. Det er på ingen måde hensigten at blokere udsigten, men snarere at fremhæve den. Mette Hald Dige oplyste, at man forsøger at tage en dialog med beboerne i karreen før de enkelte plantninger udføres, således at træerne placeres korrekt i første forsøg.
De tilstedeværende beboere fra Havblik efterspurgte beplantningsplanen for området omkring bebyggelsen, der ikke var en del af det udsendte materiale. Mette Hald Dige fremsender denne til udsendelse sammen med referatet. Det blev foreslået at ejerforeningen og Køge Kyst tager et møde om planen før den udføres.



Beplantning og stier på Strandengen
De eksisterende træer på Strandengen er en reminiscens fra tidligere tiders anvendelse, og det kan diskuteres, om de hører til på en strandeng. Køge Kyst er i dialog med Køge Kommune om dette, da Køge Kyst ejer og drifter arealet indtil det overdrages til Kommunen.
Mette Hald Dige oplyste, at Køge Kyst er ved at komme til enighed med Køge Kommune om etablering af enkelte stiforløb i grus ned over strandengen. Der er tale om et hierarki af stier, hvor der vil blive placeret en hovedsti, og flere mindre stikstier i ganglinjerne. Desuden forsøger man at sikre en tør overgang over vandløbene. Forslaget skal præsenteres for Bydelsforeningens bestyrelse før det endeligt vedtages. Arbejdsgruppen udtrykte interesse for at blive inddraget i løsningerne.
Det blev nævnt, at der er store områder med Rynket Rose (Hybenrose), som breder sig uhæmmet på Strandengen. Disse bør bekæmpes, da det er en aggressor.



Fremtidig drift på Søndre Havn
I den fremtidige drift er det Køge Kysts højeste ønske at beplantningerne på Søndre Havn fremover passes og fremelskes som det er tænkt i det oprindelige projekt, så det ønskede udtryk bevares. Hele Køge Kyst projektet er udviklet i en dialogproces, og derfor er planteplanen ikke blevet en del af lokalplanlægningen, og er ikke tinglyst på ejendommene. Men det er  Bydelsforeningen Søndre havn der skal stå for driften af beplantningen, og derfor er der en god chance for at det bliver udført af uddannet personale for at undgå skader på især træplantningerne.
Bydelsforeningen skal drøfte hvordan driften af de grønne fællesområder Almindinger og vejarealer skal håndteres fremadrettet. Mette Hald Dige oplyste, at entreprenøren har driften af beplantningen i de første 3 år, således at Bydelsforeningen vil overtage nogle velpassede beplantninger, der er i god vækst.
Det blev nævnt, at Bydelsforeningen kan opleves som udemokratisk, idet Køge Kyst altid vil have flertal.
Dette er på grund af de 3 professionelle bestyrelsesmedlemmer indenfor områderne:
økonomi, kulturliv og landskabsarkitektur, der er udpeget af Køge Kyst, samt at Køge Kyst (indtil området er færdigudviklet) har et født medlem i bestyrelsen på 7 personer.
Formålet med dette er at sikre kvaliteten i området.



Eventuelt
Formand for Bydelsforeningen Carsten Mejer oplyste, at Bydelsforeningen ønsker 3-partsforhandlinger med deltagelse af Køge Kyst og Kommunen. Emnerne er f.eks. trafik, parkering, affaldshåndtering m.v.

 

Næste møde
Næste ordinære møde er fastsat til tirsdag den 11. september kl. 16.

Referatet er udsendt til deltagerne samt til bestyrelsen for Bydelsforeningen Søndre Havn.

 

Se plantegningen for engkanter og grønt(pdf)


DELTAGERE:
Ryan Hansen, Guldkaramellen – Christin Rodenberg, Havblik – Carsten Munk Mejer, Strandengen – Elly L. Kristensen, Havblik – Sonja Jacobsen, Havblik – Mathias Grene, Havblik – Signe Bøegh, Havblik – Tonni Solskov – Lene Madsen, Bydelsforeningen.
Gæster: Mette Hald Dige, Køge Kyst P/S – Anette Gravgaard Christensen, KU.
Afbud: Jens Balling – Elisabeth Balling.

Referat af Drift og vedligehold-møde 19. april 2018

Indledning

Velkommen til de nye deltagere! Det blev kort drøftet hvor mange deltagere arbejdsgruppen optimalt set kan bestå af, og hvem der kan deltage. Lene oplyste at gruppen er åben for alle, og at en optimal størrelse ;for at man kan arbejde; er 8–10 personer.
Indledningsvis gennemgik Lene Jensen status for byggemodningen på Søndre Havn. Søndre Molevej er den nordlige grænse for byggemodningsarbejderne, der er projekteret på nuværende tidspunkt. Nord herfor er der stadig aktive virksomheder. SH 3–1 har opsat byggepladshegn mod Havblik, og meget snart vil SH 3–3 ligeledes hegne byggepladsen ind. Dette betyder at Engkanten bliver blokeret udfor disse byggerier. Der vil blive etableret en alternativ adgang til Strandengen under byggeperioden. Fodgængerne ledes mod stran-den med en pæn belægning og skiltning.
Engkanten gøres forventeligt færdig op forbi SH 1–1, 1–2 og 1–4 til oktober i år. KK har nogle udfordringer i forhold til at sikre Søndre Havn mod oversvømmelser ved ekstremt høje vandstande, idet kravet til topkote for mur mod Køge Bugt er steget fra 2,5 meter til 2,8 meter i projektets levetid. KK overvejer løsningsmo-deller, der kan indpasses pænt i området.
Ved Engen er den første vej der overdrages til Bydelsforeningen til drift. Vejen består af et kørespor i asfalt, regnbede langs facaderne, samt beplantning af træer og buske. Der vil være indflytning i SH 2–2 d. 1/8, og derefter færdiggøres vejanlægget. Overdragelse foregår forventeligt i september–oktober måned, idet be-plantningen driftes i 3 år af entreprenøren for Køge Kysts regning. Bydelsforeningen skal derfor kun stå for snerydning, glatførebekæmpelse og renhold (affald). Bydelsforeningen får en drifts- og vedligeholdelses-plan sammen med overdragelsen.
Regnvandet udledes i dag til 2 grøfter i de kommende Almindinger, som KK drifter indtil videre. Der kom-mer også tagvand fra de ibrugtagne byggerier, som ledes til Strandengen. Da regnvandssystemet efterhån-den er i drift skal der jf. vedtægterne for bydelsforeningen stiftes et regnvandslaug, der skal stå for driften af anlæggene. Herunder skal der også udtages prøver af bundfaldet i de fugtige områder for at undersøge evt. ophobning af tungmetaller o.lign – ca. hvert 5. år.
Ud over regnvand fra Søndre Havn løber der også regnvand ud på Strandengen fra KLAR’s pumpe tæt ved Strandpromenaden. Dette udløb er det mest vandrige i øjeblikket. KLAR’s regnvand løber til regnvandsbassinet mod syd.


 

Efter Lene Jensens præsentation blev følgende temaer drøftet:
1. Brug af store træer i beplantningsplanen for Søndre Havn
2. Adgang til og hen over Strandengen, stiforbindelser
3. Opsætning af Hjertestarter på Søndre Havn
4. Parkering og betaling
5. Affald fra byggerier m.v.
6. Adgang til at tappe drikkevand på Søndre Havn
7. Principper for opsætning af vejskilte på Søndre Havn
8. Valg af entreprenør til drift af Ved Engen


Ad 1
Der udspandt sig en diskussion om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at plante mange store træer i Søndre Havn. Der blev peget på, at folk flytter til området pga. udsigten. Det aftaltes, at Lene Jensen frem-sender beplantningsplanen for Ved Engen. Derefter afholder arbejdsgruppen et nyt møde tirsdag den 22. maj kl. 16 med beplantningen som tema, da man ønsker at være proaktiv i forhold til KK’s arbejde med at udføre plantearbejdet, såfremt stemningen er, at omfanget af træer skal formindskes.

Ad 2
Det blev drøftet om der kan etableres en bedre adgang til stranden hen over strandengen. Man kunne f.eks. forestille sig en adgang på lette træbroer, som sikrer at man tørskoet kan passere engen året rundt, og betyder mindre slid på arealerne end der er nu. Det blev besluttet at Lene M undersøger med KK om dialogen med Naturfredningsforeningen om stiforløb på strandengen har haft nogen resultater. Deref-ter ser vi på hvilke muligheder der er.

Ad 3
Jens præsenterede sit forslag til opsætning af et antal hjertestartere på Søndre Havn, herunder pris. TRYG Fonden donerer ikke længere hjertestartere. Jens’ notat er vedlagt referatet. Det blev besluttet at Jens kontakter KK og evt. TRYG Fonden for at undersøge, om der findes retningslinjer for optimal afstand mellem hjertestartere, og herunder hvilke der findes i området allerede. ”Guldkaramellen” oplyste, at der i deres p-kælder er opsat en hjertestarter, der ikke er offentlig tilgængelig.

Ad 4
Flere af gruppens medlemmer oplyste, at der er utilfredshed med at der er så stor forskel på prisen for en årslicens mellem parcelhuskvarteret og Søndre Havn. Carsten vil arbejde videre med sagen i Bydels-foreningens bestyrelse.

Ad 5
Der flyder med affald fra byggerierne. KK bør indskærpe overfor bygherrerne, at der skal ryddes op jævnligt. Christin pegede på at fælles arbejdsdage med f.eks. opsamling af affald (som på søndag) kan være med til at skabe sammenhold. Der var dog enighed om at det er bygherrernes opgave at fjerne deres eget skidt (især plast og polystyren, der flyver rundt). Lene følger op på dette.

Ad 6
Ryan forslog at der opsættes drikkevandsposter et eller flere steder på Søndre Havn, så man kan tappe rent vand til sin drikkedunk. Forslag til placering: på hjørnet ved Udsigten. Forslaget tages med til By-delsforeningens bestyrelse.

Ad 7
Arbejdsgruppen pegede på, at kommunens og KK’s opsætning af skilte i området savner en overord-net plan. Man mister nemt overblikket i den skilteskov der efterhånden er opstået. Herunder er det vanske-ligt at finde parkomater.

Ad 8
Carsten kunne anbefale det driftsfirma som Guldkaramellen anvender: Ejendomsvirke fra Farum. Lene kontakter dem for en drøftelse; kontaktoplysninger fås fra Annette Lyngby i bestyrelsen.

 

Næste møder
Møde om beplantning tirsdag den 22. maj kl. 16.
Næste ordinære møde blev fastsat til tirsdag den 11. september kl. 16.

 


DELTAGERE:
Ryan Hansen, Guldkaramellen – Christin Rodenberg, Havblik – Carsten Munk Mejer, Strandengen – Lene Madsen, Bydelsforeningen.
Gæster: Lene Jensen, Køge Kyst P/S.

Referat af første Drift og vedligehold-møde 26. okt. 2017

Indledning

Efter en kort præsentationsrunde hvor deltagerne fortalte om deres interesser, som blandt andet var planter, belysning m.v, fortalte Lene Jensen fra Køge Kyst om status for byggemodningen af Søndre Havn. Køge Kyst ejer hele området, og har udarbejdet en plan for alle friarealerne omkring de enkelte karréer.

Nedenfor kommer en opsamling af de emner som blev berørt.
 


Veje
Strandpromenaden er sat i stand, og bliver en offentlig vej, som Køge Kommune skal står for driften af. Der er etableret regnbede og ny belysning. Strandpromenaden er rygraden i vejstrukturen. På Strandpromenaden står også de nedgravede affaldscontainere, som betjener byggerierne i nærheden. Der kommer affaldscontainere af samme type i hele bydelen.

Sdr. Molevej rykkes lidt mod syd, og bliver fremover en offentlig vej, der strækker sig gennem hele Sdr. havn øst-vest.

Engkanten, der en fodgængerpromenade langs strandengen, og som adskiller byen fra naturen, bliver ligeledes et offentligt område, som Køge Kommune skal drifte. En smal strimmel langs karreerne der ligger ud til Engkanten skal driftes af Bydelsforeningen. En kant af stål angiver driftsgrænsen.

Sdr. Badevej er anlagt i en foreløbig udgave, som egner sig til byggepladskørsel. Når den er bygget færdig med belysning, fortove m.v. bliver den en privat fællesvej, som Bydelsforeningen skal drifte, ligesom alle andre øvrige private fællesveje i området. Som princip bygges veje først færdig når byggeriet på begge sider af vejen er afsluttet.

De private fællesveje mellem karréerne udformes som veje i en lys asfalt, og med beplantning. Fortovene vil være i et andet design end på de offentlige veje. Der etableres midlertidige flisegange til beboerne, hvis de flytter ind før vejen er færdiganlagt.

Vejbelysningen består af lave pullerter på Strandpromenaden, og parklamper på vejene. Belysningen er designet således, at der ikke bliver tale om ”lysforurening”. Der udsendes fotos af de valgte armaturer sammen med referatet.

Der opsættes gadenavnskilte ”Ved Engen” samt ”Strandpromenaden” så snart som muligt.



Friarealer
Alle områder inden for karréernes afgrænsninger driftes af ejerforeningerne indenfor hver karré.

De grønne områder der går igennem Søndre Havn kaldes Almindinger. De anlægges først når byggerierne på hver side er indflyttet, for at undgå skader på anlæggene i byggefasen. Igennem Almindingerne løber et lavt område, hvor regnvandet skal løbe. Desuden etableres en hovedsti samt ”karaktersættende beplantning”. Regnvandet ledes enten til strandengen eller ud i havnen.

Nogle karréer har direkte adgang til Almindingen, mens andre har en høj sokkel pga. parkeringsanlæg i kælderen, og disse har ikke direkte adgang.

Beplantninger driftes af entreprenøren i 3 år efter afleveringen, så alle beplantninger skulle være i god vækst, når driften overdrages til bydelsforeningen.

Strandengen er fredet, og driftes af Køge Kommune. Der skal ikke foretages mange driftsindgreb, da området er natur. Området er indrettet til med mellemrum at blive oversvømmet med saltvand. Om vinteren er stierne ikke nødvendigvis farbare pga vand. Køge Kyst vil derfor søge Naturstyrelsen om tilladelse til at etablere grusstier, som kan holdes tørre.

Der er mulighed for at lukke for spjæld ud mod strandengen i tilfælde af stormflod.

Der etableres 6 udløb for regnvand, tagvand, fra Søndre Havn til strandengen. Regnvand fra veje ledes til bundfældningsbassin – der drives af KLAR – i strandengen. Regnvandet der falder nord for Søndre Molevej ledes til havnebassinet mod nord.
 

 

Parkering
På sigt etablerer Køge Kyst et P-hus i den nordlige del af området. Der er anlagt midlertidige p-pladser i grus flere steder, bl.a. på Søndre Molevej. P-pladserne driftes af Køge Kommune.
Der er handicapparkering i den østlige del af Engkanten til at starte med, og der er udlagt 1 handicap p-plads pr. karré. De anlægges dog kun såfremt der flytter en borger ind, som er berettiget til en plads. Parkering til brugere af stranden etableres for enden af Søndre Molevej.
 

 

Offentlig transport
Søndre Molevej har en bredde der muliggør en busrute ud til klubberne for enden af vejen. Der er ingen aktuelle planer om busser i området.

 

 

Byggepladstrafik og byggerier
Der kan opstå konflikter med den megen byggepladstrafik, hvorfor Køge Kyst har afspærret Strandpromenaden for al trafik. Køge Kyst gør meget for at indrette områderne så byggepladstrafikken generer mindst muligt. Køge Kyst vedligeholder et byggepladskort med aktiviteter og regler for byggepladstrafikken. Hvis man mener at en byggeplads ikke overholder reglerne, skal man henvende sig til Lene Jensen i Køge Kyst.

I 2018 vil der være 6 byggepladser i gang på samme tid, mod kun 2 i 2017, så udfordringerne bliver nok ikke mindre.

Der skal bl.a. bygges øst for Tapperiet, og byggeriet starter op inden årsskiftet. Der skabes ét stort sammenhængende byggefelt med 3 karreer. Der etableres en rute med ensrettet kørsel rundt om Gule Hal for at undgå bakning med lastbiler.

Generelt er karréparcellerne så små, at det er nødvendigt at anvende fremtidige vejarealer og Almindingen/fælles grønne områder til byggeplads og oplag i byggeperioden.
BP-grunden er hidtil blevet anvendt som fælles byggeplads, men snart starter der også byggeri op på denne parcel.

 


Bydelsforeningens overtagelse af veje og grønne områder
Den første boligvej samt beplantningen rundt om parcel 1.1 overdrages i sommeren 2018. Der er tale om et veldefineret mindre område, som er let at udbyde til en driftsentreprenør.

Almindinger med LAR-anlæg overdrages i 2020.

I efteråret 2021 overdrages driften af de grønne områder til Bydelsforeningen, efter at entreprenøren ARKIL har haft driften i de første 3 år.

Lene Madsen kommer med et oplæg om mulige måder at udbyde driften af de første områder på næste møde.


 

Andet
Jens Balling foreslog at det undersøges om der kan opsættes en udendørs hjertestarter i området. Jens tilbød at undersøge regler, om andre kunne være interesseret i at medvirke; klubberne; samt pris til næste møde.


 

Næste møder
Det blev aftalt at afholde det næste møde i februar 2018, da det skal drøftes hvordan driften af de første områder skal organiseres.
Alle var enige om at en torsdag eftermiddag kl. 17 er et godt tidspunkt.
Lene Madsen indkalder til mødet.


DELTAGERE:
Ryan Hansen, Guldkaramellen – Christin Rodenberg, Havblik – Carsten Munk Mejer, Strandengen – Elly F. Kristensen – Sonja Jacobsen – Lene Madsen, Bydelsforeningen.
Gæster: Lene Jensen, Køge Kyst P/S.